Sea launch – nu også for DSC

DSC er i gang med at skaffe ekspertise og udstyr til affyringer af højtflyvende raketter til søs

DSC vil gerne gøre det muligt for studerende og gymnasieelever at sende payloads til near space, så de kan teste deres selvbyggede udstyr i det mest krævende miljø og samtidig lave mere interessante målinger. Ingen andre tilbyder studerende at teste deres space designs under realistiske forhold, men DSC kan gøre testprocessen til en fast del af uddannelsen. Rumfartsindustrien er de seneste fem år vokset 37% til 285 mia. USD, og de danske rumfarts- og forsvarsklynger mangler højtuddannede, som kan bidrage med deres innovation. DSCs mål er at hjælpe med at fastholde og styrke dette spacemiljø.
Meget høje flyvninger kræver et større sikkerhedsområde, end de landbaserede affyringer kan levere, især fordi DSC planlægger på lidt længere sigt at udvikle styrede raketter. Derfor har vi besluttet at lave sea launch, altså affyringer fra havets overflade. Som et led i forberedelserne har DSC lavet aftale med Copenhagen Suborbitals (CS) om at deltage i deres næste affyring fra havet øst for Bornholm, hvor CS Nexø-raketten får premiere.
CS har bevist, at en frivillig forening kan løfte opgaven at affyre fra havet, og DSC bidrager næste gang med en af vores egne både, RV2, som er en havgående RIB og tidligere FRC, model Delta DX7, med indenbords 260HK dieselmotor og jetdrev. Vi ved endnu ikke, hvilken rolle båden får, men vi har bedt om at være tæt på affyringsplatformen Sputnik, så vi kan følge procedurerne tæt. Dermed vil de deltagende DSC-medlemmer få indsigt og erfaring plus en stor oplevelse og kan samtidig gøre nytte for CS.
DSC har masser af udstyr til at affyre fra land, og at CS har banet vejen til søs betyder ikke, at DSC går i samme retning eller vil lave sea launch på samme måde. Vi vurderer alle faktorer med udgangspunkt i vores egen situation og har valgt følgende kriterier for projektet – revision og yderligere kriterier vil kunne forekomme senere på basis af erfaringerne fra CS-affyringen:

1. Udgifterne
skal holdes nede, da DSC ikke har nogen crowd funding base og heller ikke får
offentlige tilskud. Derfor er det vigtigt at

a. Affyringsplatformen
ikke koster havneleje

b. Afstanden
til basehavn er kortest mulig

2. Drift
og vedligehold af platform og andre maritime ressourcer skal holdes på et
absolut minimum, både af hensyn til ovenstående, økonomiske forhold, og fordi
DSC har begrænsede mandskabstimer

3. Betjening
og drift under operationer skal være nemmest mulig

4. Platformen
skal reagere mindre på søgang, end Sputnik gør

5. Platformen
skal kunne bugseres til affyringsstedet af DSCs to både eller evt. med
assistance af et moderskib. Den skal altså ikke være selvsejlende

En sådan platform, som samtidig er meget stabil, er en såkaldt semi submersible, et design kendt fra olieinstallationer og nu også på vej til flydende havvindmøller. Udover stabiliteten er det også en stor fordel ved designet, at en platform af denne type består af mange mindre dele. Den er altså adskillelig og kan transporteres på landevej og opbevares på vores faste domicil, som er huslejefrit. Den største enkeltdel er flydesektionerne, som vi regner med at lave af oppustelige såkaldte marine airbags, som altså ikke fylder meget i tom tilstand.

Vi har besluttet, at DSCs platform skal kunne ligge i en 40-fods container, som ikke må veje mere, end at den kan transporteres på en sættevogn. Platformen skal kunne monteres i vandet kun ved brug af foreningens kranbestykkede transportbil, som kan løfte ca. 1,7 tons med 3 meter arm, så den må ikke bestå af alt for store dele. Nu leder vi efter kompetent assistance fra skibsingeniører eller lignende fagfolk til at lave styrkeberegningerne. Princippet er skitseret her, men der er mange mangler ved tegningen, ikke mindst mangler der et antal støttestivere.

Vdr. basehavn er det voldsomt dyrt for DSC at tage til ESD138/ESD139 Bornholm Ø, hvor CS affyrer. Vi skal køre næsten 300km over en betalingsbro for at tage en færge, som også koster. Bornholm Ø tilbyder meget stor højde, men det er ikke nødvendigt for de første affyringer. Derfor er DSC i gang med at søge om affyringstilladelse i skydeområdet EK D 352 (Lysegrund N) med aflysning af dette og naboterrænet EK D 353 (Lysegrund S) midt i Kattegat. DSC har en lang historie med et godt samarbejde med Forsvaret om skydeområder, og vi har fået at vide, at de militære brugere er velvilligt indstillet overfor at lade os affyre i områderne, forudsat at Søfartsstyrelsen siger god for aftalen. Her ligger sagen lige nu.
Det ønskede affyringssted på Lysegrund udmærker sig ved at ligge godt 50 km eller 30 sømil fra Grenaa Havn, som med 90 km afstand ligger bekvemt for DSCs lokaler. Der er heller ingen udgift til broer eller færger. Syd for Lysegrund er der temmelig lavvandet og læ mod N og NV, så bølgepåvirkningen må forventes at være mindre end i åbent hav.
DSC har endnu ikke foretaget siteinspektion, men ud fra søkortene vil
følgende position være passende som affyringssted:

WGS84 56°16’25.4″N 11°45’19.4″E
På ovenstående udsnit af ICAO-kortet over Danmark kan man se EK D 352 (Lysegrund N), hvis nordligste spids er stik vest for Grenaa. Den internationale T-rute går lige op ad V-begrænsningen, og D-ruten til Øresund går op ad Ø-begrænsningen. På det lidt ældre søkort herunder hedder området EK D 52.
Lysegrund blev til et naturreservat for at beskytte områdets sæler osv mod at der blev bygget en vindmøllepark derude. Dette er ikke et problem for DSC, som ikke planlægger at komme ind i reservatet.

Senere regner vi med at skulle til Bornholm Ø, og til den tid skal vi måske dele affyringsdag med CS med hver sin infrastruktur, som supplerer hinanden. Den tid, den glæde.

Sea launch er et nyt og spændende kapitel i DSCs historie, og vi går til opgaven med en vis ærefrygt. Der er tale om store udgifter og komplicerede udfordringer, så det kan ikke undgå at blive spændende.