Blog Image

Danish Space Challenge

Om denne blog

Her kan interesserede læse og kommentere på stort og småt i DSCs arbejde med at bygge og affyre en dansk rumraket og om foreningens formidling af naturfag til børn og unge.

Sea launch for DSC

Vi om os Posted on Tue, August 11, 2015 15:53:01

Sea launch – nu også for DSC

DSC er i gang med at skaffe ekspertise og udstyr til affyringer af højtflyvende raketter til søs

DSC vil gerne gøre det muligt for studerende og gymnasieelever at sende payloads til near space, så de kan teste deres selvbyggede udstyr i det mest krævende miljø og samtidig lave mere interessante målinger. Ingen andre tilbyder studerende at teste deres space designs under realistiske forhold, men DSC kan gøre testprocessen til en fast del af uddannelsen. Rumfartsindustrien er de seneste fem år vokset 37% til 285 mia. USD, og de danske rumfarts- og forsvarsklynger mangler højtuddannede, som kan bidrage med deres innovation. DSCs mål er at hjælpe med at fastholde og styrke dette spacemiljø.
Meget høje flyvninger kræver et større sikkerhedsområde, end de landbaserede affyringer kan levere, især fordi DSC planlægger på lidt længere sigt at udvikle styrede raketter. Derfor har vi besluttet at lave sea launch, altså affyringer fra havets overflade. Som et led i forberedelserne har DSC lavet aftale med Copenhagen Suborbitals (CS) om at deltage i deres næste affyring fra havet øst for Bornholm, hvor CS Nexø-raketten får premiere.
CS har bevist, at en frivillig forening kan løfte opgaven at affyre fra havet, og DSC bidrager næste gang med en af vores egne både, RV2, som er en havgående RIB og tidligere FRC, model Delta DX7, med indenbords 260HK dieselmotor og jetdrev. Vi ved endnu ikke, hvilken rolle båden får, men vi har bedt om at være tæt på affyringsplatformen Sputnik, så vi kan følge procedurerne tæt. Dermed vil de deltagende DSC-medlemmer få indsigt og erfaring plus en stor oplevelse og kan samtidig gøre nytte for CS.
DSC har masser af udstyr til at affyre fra land, og at CS har banet vejen til søs betyder ikke, at DSC går i samme retning eller vil lave sea launch på samme måde. Vi vurderer alle faktorer med udgangspunkt i vores egen situation og har valgt følgende kriterier for projektet – revision og yderligere kriterier vil kunne forekomme senere på basis af erfaringerne fra CS-affyringen:

1. Udgifterne
skal holdes nede, da DSC ikke har nogen crowd funding base og heller ikke får
offentlige tilskud. Derfor er det vigtigt at

a. Affyringsplatformen
ikke koster havneleje

b. Afstanden
til basehavn er kortest mulig

2. Drift
og vedligehold af platform og andre maritime ressourcer skal holdes på et
absolut minimum, både af hensyn til ovenstående, økonomiske forhold, og fordi
DSC har begrænsede mandskabstimer

3. Betjening
og drift under operationer skal være nemmest mulig

4. Platformen
skal reagere mindre på søgang, end Sputnik gør

5. Platformen
skal kunne bugseres til affyringsstedet af DSCs to både eller evt. med
assistance af et moderskib. Den skal altså ikke være selvsejlende

En sådan platform, som samtidig er meget stabil, er en såkaldt semi submersible, et design kendt fra olieinstallationer og nu også på vej til flydende havvindmøller. Udover stabiliteten er det også en stor fordel ved designet, at en platform af denne type består af mange mindre dele. Den er altså adskillelig og kan transporteres på landevej og opbevares på vores faste domicil, som er huslejefrit. Den største enkeltdel er flydesektionerne, som vi regner med at lave af oppustelige såkaldte marine airbags, som altså ikke fylder meget i tom tilstand.

Vi har besluttet, at DSCs platform skal kunne ligge i en 40-fods container, som ikke må veje mere, end at den kan transporteres på en sættevogn. Platformen skal kunne monteres i vandet kun ved brug af foreningens kranbestykkede transportbil, som kan løfte ca. 1,7 tons med 3 meter arm, så den må ikke bestå af alt for store dele. Nu leder vi efter kompetent assistance fra skibsingeniører eller lignende fagfolk til at lave styrkeberegningerne. Princippet er skitseret her, men der er mange mangler ved tegningen, ikke mindst mangler der et antal støttestivere.

Vdr. basehavn er det voldsomt dyrt for DSC at tage til ESD138/ESD139 Bornholm Ø, hvor CS affyrer. Vi skal køre næsten 300km over en betalingsbro for at tage en færge, som også koster. Bornholm Ø tilbyder meget stor højde, men det er ikke nødvendigt for de første affyringer. Derfor er DSC i gang med at søge om affyringstilladelse i skydeområdet EK D 352 (Lysegrund N) med aflysning af dette og naboterrænet EK D 353 (Lysegrund S) midt i Kattegat. DSC har en lang historie med et godt samarbejde med Forsvaret om skydeområder, og vi har fået at vide, at de militære brugere er velvilligt indstillet overfor at lade os affyre i områderne, forudsat at Søfartsstyrelsen siger god for aftalen. Her ligger sagen lige nu.
Det ønskede affyringssted på Lysegrund udmærker sig ved at ligge godt 50 km eller 30 sømil fra Grenaa Havn, som med 90 km afstand ligger bekvemt for DSCs lokaler. Der er heller ingen udgift til broer eller færger. Syd for Lysegrund er der temmelig lavvandet og læ mod N og NV, så bølgepåvirkningen må forventes at være mindre end i åbent hav.
DSC har endnu ikke foretaget siteinspektion, men ud fra søkortene vil
følgende position være passende som affyringssted:

WGS84 56°16’25.4″N 11°45’19.4″E
På ovenstående udsnit af ICAO-kortet over Danmark kan man se EK D 352 (Lysegrund N), hvis nordligste spids er stik vest for Grenaa. Den internationale T-rute går lige op ad V-begrænsningen, og D-ruten til Øresund går op ad Ø-begrænsningen. På det lidt ældre søkort herunder hedder området EK D 52.
Lysegrund blev til et naturreservat for at beskytte områdets sæler osv mod at der blev bygget en vindmøllepark derude. Dette er ikke et problem for DSC, som ikke planlægger at komme ind i reservatet.

Senere regner vi med at skulle til Bornholm Ø, og til den tid skal vi måske dele affyringsdag med CS med hver sin infrastruktur, som supplerer hinanden. Den tid, den glæde.

Sea launch er et nyt og spændende kapitel i DSCs historie, og vi går til opgaven med en vis ærefrygt. Der er tale om store udgifter og komplicerede udfordringer, så det kan ikke undgå at blive spændende.



Kontrolcenter og svømning

Vi om os Posted on Thu, January 29, 2015 10:26:19

Af Keld Laursen

40 +/- 2 baner.

Hvad skal det nu betyde?

Jo, her til morgen var jeg ude at svømme omkring 40 baner. Svømning er lidt kedeligt i sig selv, så i vandet lå jeg og tænkte på mange af de ting vi har gang i her i vores forening.

En af de første ting der dukkede op var en annonce jeg har slået op på DBA.(http://www.dba.dk/skal-du-have-udskiftet-dit/id-1013224244/)

Foreningen har jo fået et aflagt radioruf, som skal indrettes til et topmoderne kontrolcenter. I kontrolcentret skal vi have styring og overvågning af hvad der sker på vores rampe ligesom vi i stil med Copenhagen Suborbitals gerne skulle have telemetri fra raketten, som kan resultere i et realtids-plot af hvor vores raket befinder sig.

For at blive et topmoderne kontrolcenter skal vi have topmoderne udstyr ind at sidde i det. Men det koster penge, som kan være svære at skaffe fra fonde og andet. Så derfor prøver jeg at skaffe noget brugbart udstyr fra private. Hvis du har et stor, gammel fladskærm som kan modtage DVB-T, så smid den ikke ud, men donér den til os!

DVB-T: HVad er det nu for noget stads at få ind i et kontrolcenter? Jo, vi har jo fået anskaffet os nogle GoPro Hero 3 kameraer, og de har blandt andet HDMI ud, som viser hvad kameraet viser i fuld HD. Dette signal kunne være godt at få op i vores kontrolcenter så vi kan overvåge hvad der sker på rampen og andre interessante steder.

Foreningen har også et overvågningsfly, som kan flyve delvist autonomt, delvist som First Person View (FPV). Det trænger til en overhaling da nogle af sensorerne sidder løst i flykroppen, og flyet dermed ikke helt ved hvad der er opad og nedad. Vi har med ringe held forsøgt at bruge flyet til at eftersøge en raket. Problemet var at vi dedikerede det eksisterende kamera til at kigge nedad, hvorfor vi måtte styre flyet visuelt. Det er svært at gøre ud over 500 meters afstand, så vi fik ikke kigget på alt det vi gerne ville.

Man kan få en lille DVB-T sender som kan sende et HD signal fra flyet til jorden, og via dette ville vi kunne få et meget bedre billede til eftersøgningsmanden. Det oprindelige SD (Standard Definition – lav opløsning) signal kan så genanvendes som FPV kanal så vi kan se hvor vi flyver. Hov! siger den kyndige mand som kender til BL 9-4, som styrer luftfart med modelfly. Det er jo ulovligt at flyve uden for visuel afstand. Nej, det er det så ikke for vores vedkommende: Vi flyver i afspærret luftrum, så vi har ikke den begrænsning. Vi har andre begrænsninger, bevares, men så længe vi kan garantere vi ikke kommer ud i civilt luftrum er vi sikre.

Vi er midt i design og produktion af en ny motor til flydende brændstof, og injektordesignet driller mig lidt. Vi har haft nogle lidt modstridende målinger på godheden af de huller vi kan lave, men i dag eller i morgen kommer der en ny borespindel og nogle spændetænger. Så burde vi blive bedre til at lave huller, og så skulle vores målinger også blive mere enslydende. Det bliver spændende at arbejde med på søndag.

Her er den på ebay

Således underholdt under min svømmetur mistede jeg tællingen af hvor mange baner jeg havde svømmet, så jeg er ikke helt sikker på om jeg mistede en omgang eller fik svømmet en omgang for meget. Men når man har så spændende ting at tænke på som hvad man skal lave, rent raketvis, så er det nok heller ikke så slemt endda.

De herligste hilsener
Næstformanden

PS: Som sædvanlig er der flere arbejdsopgaver end der er folk, så skulle du have en lille modelflyver eller TV-tekniker i maven og synes det ville være skægt at komme ud at lege lidt med vores udstyr, så kom og besøg os en søndag.



Nytårsblog

Vi om os Posted on Fri, December 26, 2014 02:01:47

Midt i julens glæder er det dejligt at vende tankerne mod
raketter igen. Mens vi sysler med at blive klar til første raketbyggedag d. 4.
januar vil jeg gøre en slags status for DSC og vores oplevelse i og af det
ekspanderende raketmiljø herhjemme.

2014 har været et herligt år for dansk amatørrumfart. Det
kan jeg sige, selv om det smertefulde brud mellem Peter Madsen og Copenhagen
Suborbitals dominerede vi danske raketfolks lille verden, for se, hvad der kom
ud af det: Det på det tidspunkt dysfunktionelle CS rejste sig i ny skikkelse,
Peter gik den vej, som passer bedst til ham og blomstrer igen, og de
konflikter, som vi andre hørte om ad bagvejen og på vandrørene, blev pludselig
fortid, da den gordiske knude blev hugget over.

Folk fra Copenhagen
Suborbitals på besøg til en DSC-affyring efter bruddet med Peter Madsen.

Tættest på DSCs hverdag ved den historie er dog, at det
momentum, som vi i forvejen var ved at samle i vores forening, blev kanaliseret
i motivation. Dermed har Danmark nu tre private raketforeninger med blus under
kedlerne.

Teknikvognen har
lige sat båden af i det ret rodede slæbested på Hvide Sande havn på fjordsiden.
Herefter kører den til affyringsstedet for at være til rådighed med sin kran,
kompressor og generator.

DSC har i årevis kæmpet med at opgradere jordudstyret
(note: vores hurtigbåde er også “jord”udstyr, fordi de bevæger sig på
Jordens overflade). Og vi har måttet investere mange penge og meget tid i at
kunne affyre ud over vandet. Formålet er naturligvis at nå større højde, end
vores sikkerhedsområder på land giver mulighed for, og det er nu lykkedes. Vi
har ikke mindre end tre både, hvor to er 7-meters RIB-typer med indenbords
dieselmotor og jetdrev. Den ene af dem er sågar en SAR-godkendt FRC (Fast
Rescue Craft).

RV3 (Recovery
Vessel 3) lige efter søsætning i Hvide Sande. Ombord blandt andre et medlem af
DSCs tyske venskabsklub FAR, som agerer crew pga DSCs lejlighedsvise problemer
med at skaffe mandskab på affyringsdagene. Båden er en Norsafe Mako og er
pensioneret redningsbåd.

2014 var året, hvor det lykkedes at få en raket affyret
fra Holmslands Klit ved Nymindegab. Det tog tre forsøg, før SSRV2.2 endelig fløj,
men desværre ikke så højt. Den kollapsede i luften og fald til jorden tæt ved affyringsrampen.

Her er vi på vej
til stranden med raketten ved andet affyringsforsøg. Klitten er en stor
hindring for transport og har kostet meget besvær og mange penge at betvinge.